I 2004 blev jeg inviteret med i et nystartet jagtkonsortie, bestående af Jens Otto Larsen og Jørgen Gundelach Jørgensen. Jeg skulle med som 3. mand. 

Jagten lå på jordene i Selling, tæt op af jernbanen.

Jagten bestod af agerjord, lidt skov og en eng bag skoven, helt ned til jernbanen.

Vi havde en del jagter, og så næsten hver gang råvildt i skoven, og fasaner og agerhøns på agerjorden. Skov drev vi altid af fra engen og op igennem skoven, op imod en skytte kæde på bagsiden af skoven, med frit skud ud over markerne. Men dyrerne fandt åbningerne og smuttede altid ud uden for skud afstand.

Den 31-12-04 skulle vi lige have en nytårs jagt. Denne ene gang forsøgte vi at drive skoven af modsat. Vi fik 2 skytter stillet op i bunden af engen, og en lille kæde langs skovkanten ud mod markerne.

3 hundefører drev af ned gennem skoven, og ned til engen. Midt i skoven slipper 2 rådyr gennem kæden og bagud. Der var ingen mulighed for skud til dem. Drevet fortsatte, og som yderste hundefører kom jeg først fri af skoven og ned på åben eng. 1/3 gennem engen letter min nabo´s hund et rådyr lige i udkanten af skoven - der løber ned i engen og op imod enden, lige op til de 2 skytter. Den lader livet for et velanlagt skud. Kort tid efter letter min labrador også et rådyr. Den tager også flugten op imod enden, men vender om igen, og løber langs jernbanen ned imod mig, for at komme forbi på min venstre side. Den må også lade livet.

Så det at ændre på måden at drive et stykke af, kan altså få betydning for jagt udbyttet. Vi er på ingen måde i tvivl om, at vi havde fundet den rigtige måde til sidst.

Rå nedlagt den 31-12-2004