Unghunde træning i 2007

Jeg gik til unghunde træning i Jagthundeklubben af 1970. Det var en rigtig god oplevelse, med gode fornuftige og rolige trænere.

Træning af unghunde sker hovedsagligt som dressur træning. Men man aflægger efter 10 ugers kursus, prøve i 4 dicipliner. Aportering til lands og til vands. Hinter banen og skjult dæk.

Dressuren gik det fint med. Zenta var meget lydig. Men aporteringen var en anden sag. Det var ikke let at få hende til at tage aportbukken i munden. Det krævede tålmodighed, flid og udholdenhed. Ind imellem også håndfasthed. Men til sidst lykkedes det. Aporteringen til lands blev derefter udvidet med aportering af vildt. Det var ænder eller duer. Det var noget helt andet for hende at få i munden, og det virkede næsten som om, at vi skulle begynde forfra med aportering af aportbukken. Men også det lykkedes til sidst.

Så kom turen til vandaporteringen, og vi fik igen vores sag for. Zenta var ikke bange for vandet, sålænge hun kunne bunde. Så alle mulige tricks blev brugt for at få hende ud at svømme, og ud kom hun. Men ikke for at hente nogen aportbuk. Næ nej.

Det var først lørdag den 02-06-07 (dagen før vi skulle til prøve) at det lykkedes. En god ven og kollega, tog en tur med ud sammen med hendes schæffer. Hvis Zenta var lidt tøvende over at gå i vand, så er denne schæffer det stik modsatte. Så efter en ½ times kasten pind i vand, var Zenta blevet så tilpas ivrig efter også at hente, at hun sprang i. Og vupti, så sad den der bare.

Til prøven den 03-06 tog hun max point i alle dicipliner på nær lige vand arporteringen. Men det var ikke hendes fejl. Hendes herre var lidt for ivrig og gav hende en ekstra komando i starten og igen lige da hun kom op af vandet. Det trak et point hvert sted.

Men 58 point ud af 60, og en 1. præmie, med diplon, bæger og en flaske rødvin, var for mig en perfekt afslutning på 10 ugers træning. Nu glæder vi os til træningen i åben hunde klassen i foråret 2008